“Hold dig fra kokosolie” – forvirret?

Jeg fik en fantastisk kommentar på bloggen i går.

I går skrev jeg, at man ikke skal stege i andet end smør og kokosolie.

Og så gjorde Maiken mig opmærksom på, at fødevarestyrelsen faktisk siger nærmest lige det modsatte. Det kan du læse her.

De siger, at man skal holde sig fra kokosolie, fordi det er mættet fedt.

Okay – lad mig lige svare på det først! Vi har alle sammen brug for lidt mættet fedt. Det er bl.a. en del af dine cellemembraner.

Men nej, indtaget af mættet skal selvfølgelig ikke overdrives. Men den mængde, man bruger til at stege i, er bestemt ikke et problem.

Hvis du gerne vil spare på mættet fedt, så undgå de fede mejeriprodukter. Og undgå fede kød-produkter.

Og så kunne vi jo også en dag tage snakken om fedt-kvalitet frem for (eller sammen med) kvantitet…..

Så skriver de også, at øvrige planteolier godt kan tåle stegning og bagning.

Den med bagning er vi enige i – mest for olivenolies vedkommende.

Men stegning- nej! Den holder ikke i min bog.

Og de skriver da også selv :”der dannes mange potentielt sundhedsskadelige stoffer ved opvarmning af vegetabilske olier, og jo flere polyumættede fedtsyrer, der er i olien, jo hurtigere sker nedbrydningen.”

Og at man skal “passe på, at olien ikke bliver for varm for der sker nogle omdannelser i olierne der bl.a. kan påvirke smagen og kvaliteten og desuden er det ikke sundt at branke maden.“.

Men alligevel mener de godt, at man kan stege i planteolierne.

Måske handler vores uenighed om sådan en grundlæggende holdning til sundhed. Det tror jeg faktisk godt kunne være tilfældet.

Min erfaring er, at når det handler om kost og kosttilskud som f.eks. vitaminer, så er de officielle anbefalinger ofte lavet ud fra, hvad vi som mennesker kan “klare os med”. Hvad der lige “kan gå”:

Min grundlæggende holdning – især når det kommer til mine og alle andre børn er:

“Hvad kan vi give vores børn, som giver dem de BEDST MULIGE betingelser for et sund og godt liv”.

Så derfor siger jeg – udsæt ikke de dejlige koldpressede planteolier (pånær kokosolie) for opvarmning. De sarte omega 3 og 6 fedtsyrer bliver ødelagte. Så får dit barns krop ikke det optimale ud af dem.  Læs bloggen i går for idéer til, hvad du kan bruge dem til i stedet.

Giver det mening for dig?

P.S. Jeg skrev forøvrigt dette svar til Maiken – måske kan du også bruge det til noget…..

Jeg kan godt forstå, at det er forvirrende!

Og det er selvfølgelig den enkelte familie, som må afgøre, hvad der giver bedst mening for dem.
Det er en god anledning til koble både mavefornemmelse, intuition og sund fornuft sammen :) .Det er ikke altid nemt, men man kan øve sig og træne den “muskel”.

Jeg gør som regel selv det, at jeg lytter til de forskellige mennesker, og så kigger jeg selvfølgelig på, om de er “med fremme” med den nyeste viden. Og så mærker jeg efter. Og ikke mindst kigger på mine resultater. Er mine børn sunde og raske? Har de blød og dejlig hud. Har de mennesker, der ellers følger rådene generelt et sundt liv uden livstils-sygdomme osv?



Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 super skønne opskrifter

Lækre og nemme opskrifter, der styrker dit barns sundhed hver dag.

 

Koster kun din email. Modtag samtidig Æblenyt med masser af vigtig inspiration og viden om dit barns sundhed.

Ved tilmelding accepterer du vores privatlivsbetingelser, du kan altid afmelde dig igen.

Scroll til toppen