Det bedste er, når aftensmad er både
- nem at lave
- billig
- lækker for hele familien
- styrkende for sundheden
Det her er måske en lidt utraditionel aftensmad, men prøv bare alligevel.
Og se om ikke familien er helt med på den.
Sådan gør du:
Tag en rest havregrød eller anden grød eller blanding (jeg havde en rest havregrød og en rest fuldkorns-risengrød)
Rør 1 æg og ½ spsk olivenolieolie i ca pr. 2 dl grød
Tilsæt 1 stor spsk fuldkornsmel pr ca 2 dl grød.
Rør ½ dl hakket grønkål pr ca 2 dl grød i dejen.
Tilsæt lidt væske, hvis dejen er alt for tyk.
Bag det til vafler i et vaffeljern. Eller alternativt som klatkager på en varm pande med fedtstof.

Kan holdes varme i et fad i ovnen.

Sådan styrker “klatvaflerne” dit barns sundhed og immunsystem:
Fuldkorn fra grøden indeholder vitaminer, mineraler f.eks. B-vitaminer og magnesium og ikke mindst fibre til fordøjelsen (hvor 70 % af immunforsvaret sidder)
Æg indeholder bl.a. jern, zink og sunde fedtstoffer til cellerne
Grønkål indeholder bl.a. A-vitamin, C-vitamin og calcium
Server gerne “klatvaflerne” med økologisk pålæg, fisk, humus, majonæse og hvad I lige har i køleskabet, der trænger til at blive spist. Eventuelt lidt gnavegrønt som tilbehør.
God appetit 🙂
