Børn, Astma og Åndedræt

 Har dit barn astma? Træk vejret bedre!

Af fysioterapeut Lotte Paarup fra www.åndedrættet.nu og www.førogefter.dk

Lotte Paarup

 

Flere og flere børn får i en meget tidlig alder at vide, at de har astma. 8-10 % af skolebørn i Danmark har astma (Kilde, atsma-allergi.dk).

 Med dette skriv håber jeg at motivere forældre og deres børn til at udnytte kroppens egne funktioner, fremfor at acceptere medicin som eneste løsning på astma. Med en forbedret vejrtrækning kan både børn (og deres voksne) behandle langt de fleste astmatiske problemer – ved enten at have brug for mindre medicin eller blive helt fri for medicin.

 Cellerne spiser ilt

Vi indånder ilt, som er vores vigtigste brændstof til cellerne. Vores celler spiser ilt som det vigtigste næringsstof. Populært sagt skal 90% af vores energi komme fra ilt, altså åndedrætsfunktionen. Hvis du ikke ilter din krop effektivt nok, dvs. ikke får tilstrækkelig stor mængde ilt til rådighed hver dag, må kroppen finde ud af at overleve med det, som den har til rådighed. Kroppen er intelligent, så den prioriterer bogstaveligt talt at sende ilten derhen, hvor den er vigtigst: hjerne, hjerte og organer. Musklerne i fx benene er langt fra så vigtige – du kan sagtens overleve med trætte ben, selvom det er ubehageligt.

Ovenstående tilstand befinder mange børn sig i, dvs. en tilstand med ineffektiv iltning af deres krop. De oplever herved mange forskellige symptomer, som fx træthed, let udmattelse, let forpustet, hoste, ondt i maven og meget andet. For nogle børn udvikler det sig til astma symptomer, hvilket er meget ubehageligt og kan udvikle sig til et socialt og adfærdsmæssigt problem. Derfor går man som forældre naturligvis til lægen med sit barn, og mange får herved hjælp fra medicin.

 Hyperventilation og astma

Populært sagt trækker astmatikere vejret for meget og ineffektivt. De overilter populært sagt kroppen.  Det giver sig udslag i en ubalance imellem ilt og kuldioxid, der sætter sig som en såkaldt kronisk skjult hyperventilation. Musklerne spænder, hjernen fungerer dårligere, tendens til svimmelhed og træthed er bare nogle af de mange symptomer, der følger denne ubalance.

Når denne ubalance opstår, trækker luftvejene sig sammen, hvilket en person med astma vil mærke med det samme. Når kuldioxidniveauet falder i kroppen, fungerer overleveringen af ilt til kroppens muskler, organer mv. rigtig dårligt. Der skal være en vis koncentration af kuldioxid til stede, for at ilten kan frigives til cellerne. Det nytter altså ikke at overilte systemet, for man kan ikke bruge det til noget, hvis niveauet af kuldioxid ift. ilt er for lavt. Det resulterer altså i dårlig passage i luftvejene og dårlig iltning af kroppen.

Udåndingen

For alle astmatikere gælder det ikke bare om at ånde ind, men snarere at fokuserer på udåndingerne. Ofte er en astmatiker meget dårlig til at tømme sine lunger igen. Med en bedre udånding får man det med det samme bedre.

 Det gælder IKKE om at presse luften ud med kraft og brug af mavens muskler. Udånding skal være en afslapning og kroppen skal ligesom folde sig ind igen, efter den på indåndingen har foldet sig ud. På den måde tømmes lungerne naturligt og balancen imellem ilt og kuldioxid opretholdes lettere. Udåndingen bør være lidt længere end indåndingen. Det er også en måde at arbejde med udåndingen på. For nogle kan det være en hjælp at lave lidt modstand på udåndingen gennem munden eller struben. Det er dog ikke en måde, det er meningen, at man skal gå og trække vejret på i det daglige.

 Det er også gavnligt at tænke på en lille pause efter udåndingen, inden du ånder ind igen.

 Vær opmærksom på stressorer for børn

Vær opmærksom på, at der er mange faktorer, som kan påvirke vores vejrtrækningsfunktion. Noget af det helt klassiske er stress i hverdagen, fysisk som mentalt. Der er i dag stor risiko for, at man som barn bliver stresset. Tænk også over de mere skjulte stressfaktorer, som fx intolerans overfor en fødevare som fx gluten, mælk eller alt muligt andet.

 Al stress fører til en forandret vejrtrækning, og giver sig udslag i den omtalte ubalance imellem ilt og kuldioxid, der fører til hyperventilation, forsnævrede luftveje, dårlig iltning og måske astma. 

Behandlingsmetoder

I Danmark er medicin noget nær den eneste behandlingsmetode af astma. Det er en stor skam, at det danske sundhedsvæsen ikke kender til virkningen af at få en bedre vejrtrækning relateret til astma.

 I mit daglige virke oplever jeg masser af mennesker få det bedre med deres astma, når de arbejder med at få en bedre vejrtrækning. Det drejer sig om helt enkle teknikker, som kan læres på forskellig vis. Nogle vælger at købe en af mine bøger, andre en dvd – og nogle vælger at gå hele vejen, og komme ind til vores holdtræning for åndedrættet eller som det bedste den individuelle åndedrætsterapi. Mange kan hjælpe sig selv derhjemme, hvor andre har brug for bare nogle få ganges personlig guidning, for at finde nøglen, der lige præcis gør forskellen og dermed giver effekten – det kan være forskelligt fra person til person.

Børn og træning af åndedrættet

Der findes mange forskellige metoder til at bedre åndedrætsfunktionen, som alle er meget virksomme. Børn kan sagtens arbejde med deres vejrtrækning.

 De helt små er det naturligvis svært at lave bevidste åndedrætsøvelser med. Barnet skal være stort nok til at kunne modtage en ret præcis besked. Derfor anbefaler jeg til de helt små, at opsøge behandlere, som er eksperter i passive teknikker til forbedring af åndedrætsfunktion. Det vil ofte være kiropraktorer,fysioterapeuter, osteopater, kraniosakralterapeuter eller psykomotorikere. Men det er vigtigt først at undersøge behandlerens ekspertise, da langt fra alle indenfor nævnte faggruppe har den nødvendige viden.

 Lidt større børn kan sagtens arbejde med de mere bevidste åndedrætsøvelser. Til begge målgrupper anbefaler jeg desuden Buteyko åndedrætsmetode, som ved rigtig meget om astma og åndedræt.

 Kroppen før medicin

Jeg håber, at jeg har slået et slag for, at I forsøger Jer af kroppens vej, før medicinen – eller i hvert fald sammen med medicinen. Det mener jeg, at vi skylder vores børn og os selv. Jeg vil IKKE afholde nogen fra at modtage medicin, da det kan være en nødvendighed i de slemme astmatiske tilfælde. Men jeg vil tværtimod opfordre til, at arbejde med åndedrætsfunktionen, da det er noget af det mest virkningsfulde ift. behandling af astma.

 www.åndedrættet.nu kan du med det samme læse meget mere om åndedrættet, få masser af gratis øvelser, videoklip og en lydfil, så du kan gå i gang med det samme.

 ”Det gælder ikke om at trække vejret mere, men at gøre det bedre!”

 ”Træk vejret bare lidt bedre, og få det med det samme meget bedre!”

header foerogefterdk

Vil du gerne have personlig hjælp til dit barns sundhed, så du kan føle dig helt tryg?

Så prøv Klub Æblebørn helt gratis.

Her har du mulighed for personlig hjælp af Danmarks dygtigste børneeksperter.

Du får masser af opskrifter, inspiration, rabatter m.m.

Se alt om klubben her.

Det er helt gratis og uforpligtende at prøve Klub Æblebørn.


Kærlig hilsen

Anette Straadt

Naturlig sundhedsplejerske

Æblebørn

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Anette_rund.jpg

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

16 super skønne opskrifter

Lækre og nemme opskrifter, der styrker dit barns sundhed hver dag.

 

Koster kun din email. Modtag samtidig Æblenyt med masser af vigtig inspiration og viden om dit barns sundhed.

Ved tilmelding accepterer du vores privatlivsbetingelser, du kan altid afmelde dig igen.

Scroll til toppen