Ufødte børn skal beskyttes, men der er skår i glæden…

DTU Fødevareinstituttet vil forske mere i, hvordan man kan undgå skadelige kemikalie-cocktails især for at beskytte ufødte børn og deres hormonsystemer. Læs evt her. 

 

De har i dag udsendt denne artikel med deres nyhedsbrev, hvor de bl.a. skriver:

“Selv små doser af et kemisk stof kan skade, når det optræder sammen med andre stoffer.”

I deres jubilæumsskrift skriver de bl.a.: “Mange kemikalier har vist sig at kunne efterligne eller forstyrre kønshormoner. Hvis den gravide kvinde har kemikalier i kroppenfra fødevarer, kosmetik eller andet, kan disse kemikalier forstyrrefosterets hormonelle udvikling. Ftalater blokerer f.eks. fordannelsen af testosteron.
Den kemiske påvirkning af den gravide kvinde betyder, at flere
og flere drengebørn bliver født med misdannelser af kønsorganerne.

 

Deres ønskescenarie er at “få udviklet et avanceret computerprogram, som kan oplyse, at det her specifikke stof har en effekt ved givne eksponeringsniveauer, hvis de her tre andre givne stoffer også er i cocktailen.”

 

Det kan jo lyde rigtigt godt. 

 

Men jeg kan ikke lade være med at slå lidt skår i det fine budskab…

 

  1. Cocktail-effekten har miljøforskere og sundhedsinteresserede forsøgt at råbe højt om i mange år. Men det er ikke blevet taget alvorligt. Det er selvfølgelig glædeligt at det endelig sker nu, men i min optik har der i høj grad manglet at blive taget ansvar for ufødte børns sundhed i alt for mange år.
  2. Jeg er vældig nysgerrig på, hvorfor man ikke fra officiel side går ud og anbefaler gravide, samt kvinder der gerne vil være det, at spise økologisk? I stedet for at udvikle computerprogrammer, som i sidste ende kan være med til at tillade kemiske stoffer (dog nok i mindre mængder end tidligere), skulle vi så ikke langt hellere arbejde på at undgå de kemiske stoffer mest muligt? Vi har andre anbefalinger, som er lavet “ud fra et forsigtigheds-princip” som f.eks. at fraråde risdrik til børn under 3 år, så hvorfor ikke her? 

 

 

Er du gravid eller vil du gerne være det? Eller kender du nogen, der er? Så vil mit råd være at undgå mest mulig kemi – for simpelthen at lade tvivlen komme dit ufødte barn til gode. Og fordi du i min optik ikke kan vente på at forskerne får opfundet det computerprogram…

Spis så vidt muligt økologisk, vælg svanemærkede plejeprodukter, vælg mest mulige naturlige rengøringsmidler osv. 

 

Klub Æblebørn, Anette Straadt

Vil du gave have masser af inspiration til en sund livsstil som gravid og med børn. 

Vil du have FRI adgang til eksperthjælp fra sundhedsplejerske, kemiekspert, familieterapeut med flere?

Prøv KLUB ÆBLEBØRN helt gratis.

 

Anette Straadt

Din naturlige sundhedsplejerske

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.