To millioner danske børn -kejsersnit og immunforsvar

Det er ikke hver dag, man støder på et studie med 2 millioner børn – og så endda danske!

De to millioner danske børn er født i en periode på 35 år. Og det, som undersøgelsen har vist er at:
Børn født ved kejsersnit har større risiko for flere sygdomme
bla.:

  • astma (20 %)
  • børnegigt (10 %)
  • inflammatorisk tarmsygdom
  • immundefekter (40 %)
  • leukæmi
  • bindevævssygdomme

Alle sammen sygdomme, der har fællesnævner i immunforsvaret.

Og det hænger meget godt sammen med undersøgelser på mus, der har vist at kejsersnit gav et dårligere immunforsvar. Og undersøgelser på både mus og mennesker, der viser at børn født ved kejsersnit har en anderledes sammensætning af bakterier i tarmsystemet.

Det giver jo med mine øjne vældig god mening, når nu vi ved, at mindst 70 % af immunforsvaret sidder i tarmfloraen i fordøjelsen.

Men det er jo ikke kun børn født ved kejsersnit, der er udsatte for at få en ikke-optimal tarmflora. Det er jo også børn af mødre, der har fået antibiotika, spist meget sukker/raffineret mad, konserveringsmidler, været stresset, fået for få gavnlige bakterier mm.

Så det er i min optik virkelig et vigtigt område at have med, når man gerne vil bygge sunde børn – at de får en sund tarmflora.

Og det er vigtigt at sige, at den her viden jo ikke er beregnet til at få mødre, der har født ved kejsersnit til at se bål og brand. Og til at føle sig forkerte. På ingen måde. Et kejsersnit er jo fuldstændig uundværlig i de tilfælde, hvor en vaginal fødsel ikke duer. Af den ene eller anden grund.

Men når den her viden nu engang eksistere. Så er det jo en mulighed for familier, at gøre noget aktivt for at optimere tarmfloraen.

Det gør man jo så med: fibre, grøntsager, sunde fedtstoffer, søvn og sunde bakterier. Hvis der er behov for det (f.eks. ved kejsersnit), kan man give de sunde bakterier som et kosttilskud – probiotika.

Det købes f.eks. på apoteket, hos matas og i helsekostbutikker.

(Læs evt. også min blog her: Mine børn vasker ikke hænder)


Vil du gerne have personlig hjælp til dit barns eller dit kommende barns sundhed, så du kan føle dig helt tryg?

Så prøv Klub Æblebørn helt gratis.

Her har du mulighed for personlig hjælp af Danmarks dygtigste børneeksperter.

Du får masser af opskrifter, inspiration, rabatter m.m.

Se alt om klubben her.

Det er helt gratis og uforpligtende at prøve Klub Æblebørn.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.