For meget A-vitamin….. Men hvad med for lidt???

De danske anbefalinger til gravide handler bl.a. om at undgå at få for meget A-vitamin.

Der ser nemlig ud til at være en øget risiko for en rækkemisdannelser af fostret, hvis den kommende mor indtager for meget A-vitamin.

Det har gjort en del gravide nervøse for at spise vitaminpiller og ikke mindst levertran.

Anbefalinger for gravides indtag af A-vitamin er på i alt 1000 mcg. dagligt. Ægte A-vitamin findes i fiskelever, leveren hos mange dyr, æggeblomme og fedtholdige mælkeprodukter.

Forstadiet til A-vitamin (Betacaroten) som findes i grøntsager og frugter kun omdannes til A-vitamin i kroppen, hvis den har brug for det. Derfor kan man ikke få A-vitamin forgiftning af Betacaroten.
Faktisk ligger den øverste grænse for det samlede indtag af A-vitamin fra tilskud og mad på 3000 mcg dagligt for gravide. (se evt. rapporten her). Den grænse er man endda lidt usikker på, men har valgt at følge den af forsigtighedsgrunde.

Så det er altså langt de færreste, der vil få problemer med at spise for meget A-vitamin. Også selvom de spiser en god vitaminpille.

Til gengæld hører vi ikke rigtigt noget til historien om, hvad det betyder at få for lidt A-vitamin……

For den risiko er i mine øjne ofte større. Denne undersøgelse fra USA viser f.eks. at for lidt A-vitamin hos gravide giver større risiko for astma hos barnet.

A-vitamin er også vigtigt for slimhinder og immunforsvaret.

Så kære gravide – pas nu på med at blive alt for A-vitamin forskrækkede.

Find en god balance.

 

Anette Straadt

Sundhedsplejerske

Æblebørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.