Nye råd om mad til spædbørn

Helt nye anbefalinger for mad til spædbørn og småbørn har set dagens lys i dag.

Nye råd om, hvad børn skal spise. Og hvad de ikke skal spise…….

Sundhedsplejersker, journalister på børnemagasiner og andre, der arbejder professionelt med børn blev taget godt og grundigt på sengen her til morgen…….

Pludselig dukkede nyheden op om i diverse medier om, at der var kommet nye anbefalinger fra sundhedsstyrelsen for mad til spæd- og småbørn.

Og det sker altså ikke hver dag. Sidste gang var i 2006…..

Mødrene ringede og stillede spørgsmål – og ingen var klar til at svare….. Så der går nok lige lidt tid, inden det hele falder på plads.

Og der er faktisk kommet en del ændringer. Lad os kigge på nogle af dem:

  1. Ingen komælk de første 12 måneder. Det har intet at gøre med allergi, men det høje indhold af protein i komælk øger risikoen for overvægt hos børn. Derfor advarer man også mod skyr, ymer og ylette. I stedet skal man amme eller give modermælkserstatning.

Mine tanker: Komælk er svært at fordøje for mange små børn. Og det udmynter sig bl.a. i forstoppelse, diarre, eksem, øreproblemer mm. Så jeg synes det er rigtigt fint at komælk bliver udskudt lidt. Også fordi det måske kan være med til ændre lidt på holdningen om at komælk er livsnødvendigt….. Komælk er fint til dem, der tåler det. Og hvis det kommer fra sunde dyr. Men ikke alle tåler det lige godt.

Så er der selvfølgelig snakken om modermælkserstatning. Det mest almindelige MME er også lavet på komælk. Men der findes også produkter, hvor proteinerne er for-fordøjede, hvilket gør dem nemmere at fordøje. Og så kan man jo også få MME lavet på gedemælk fra Tyskland eller England.

Det bedste er jo at amme mest muligt til barnet er et år (og evt. længere). Og hvis bare barnet er godt i gang med at spise mad, kan barnet jo drikke vand til. Skulle amningen så stoppe, så kan man dække det ind med de vigtige næringsstoffer på andre måder. Man behøver i mine øjne ikke give MME for enhver pris. Men der kan være brug for lidt vejledning for at sikre, at barnet er dækket godt ind.

2. Ingen jerndråber. Børn får jern nok, hvis de følger anbefalingerne om lidt kød og fisk fra 6 måneder. Og de samtidig ikke får komælk, som er en meget dårlig jern-kilde.

Mine tanker: Jern er et tveægget svær. Man skal hverken have for lidt eller for meget. Jernmangel kan gå ud over immunforsvar og også adfærden. Hvis barnet spiser fint med kød og fisk, så er det ok. Men ellers er det en god idé med f.eks. et letoptageligt jernurtemix som Iron Vital. Derudover kan det være en god ide med et tilskud af KinderVital, som indeholder forskellige vitaminer bl.a. B12 som ny forskning har vist er en mangel hos danske børn. Og selvfølgelig D-vitamin.

3. Ingen tun. Både gravide og børn under 3 år frarådes at spise tun. Også tun fra dåse. der er i dag alt for mange tungmetaller i rovfisk.

Mine tanker: Jeg kunne ikke være mere enig. Den verdenskendte danske forsker Phillip Grandjean  har i årevis råbt vagt i gevær. Hans forskning har vist, at børn bliver dummere af tungmetaller. Og ifølge ham kan vi ikke være sikre på, at det er små tunfisk, der kommer i dåserne. Så lad være med at give dit barn tun. I mine øjne er der heller ingen grund til det, selvom barnet er over 3 år.

4. Gluten er ok fra før 6 mdr. Hvis man begynder på overgangskost før barnet er 6 mdr, så må man gerne give lidt glutenholdig mad. Det glutenfrie skal dog fylde mest. Professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen siger: “Det er ikke den store ulykke med lidt gluten så længe barnet er fyldt 4 måneder”. Og ifølge forskningen er der ikke er videnskabelig belæg for at undgå gluten efter 4 mdr´s alderen. for at undgå cøliaki.

Mine tanker: Her er jeg helt uenig! Gluten er rigtig svært at fordøje. Og det er så vigtigt at fordøjelsen og tarmfloraen bliver bygget godt op fra starten. Ikke mindst fordi her sidder omkring 70 % af dit barns immunforsvar. Det kan godt være at “det ikke er den store ulykke” med lidt gluten for nogle børn. Men jeg vil meget hellere lave anbefalinger ud fra, hvad der gavner barnet mest. Og det gør en sund fordøjelse og tarmflora.
Cøliaki er jo langt fra den eneste måde man kan reagere på gluten. F.eks. findes den anerkendte tilstand: Non-cøliaki glutenintolerence.
Og i det hele taget er konsekvenserne af en fordøjelse ude af balance enorme. Fordi immunforsvaret bliver påvirket. Og det samme gør næringsstof optaget. Flere og flere sygdomme bliver linket sammen med et immunforsvar ude af balance og mange sygdomme også med gluten-reaktioner. Derfor: Vent med gluten til omkring 9-10 mdr. evt. længere, hvis der er kendte gluten-problematikker i familien. Når/hvis gluten introduceres, så hold godt øje med eventuelle reaktioner. Amning ser ud til at have en beskyttende effekt, hvis man introducerer nye madvarer imens man fortsat ammer. Så det kan man selvfølgelig også tage med i overvejelserne. Men start ikke for tidligt med gluten!

De her råd er nogle af de mest tydelige ændringer.Der er flere ændringer i kostrådene. Dem vil jeg følge op på senere.

Hvis du har brug for individuel rådgivning til dit barns sundhed, er du altid meget velkommen til at benytte min gratis brevkasse hos Naturli magasinet.

Bare find mit navn på listen 🙂

Du kan være anonym hvis du har lyst.

Jeg vil rigtigt gerne stille min viden til rådighed for dig.

Med venlig hilsen

Anette Straadt

Naturlig sundhedsplejerske

Gravide må ikke udrense – eller må de?

Må gravide og ammende udrense?

Må gravide og ammende f.eks. tage chlorella? (encellet alge med højt klorofyl indhold. Indeholder mange næringsstoffer og med stor afgiftnings-effekt på f.eks. dioxin og bly i kroppen)

Indtil for ganske nylig har mit udgangspunkt været: NEJ!

Fordi vi var nervøse for, at der blev frigivet skadelige stoffer fra moderen, som så ville gå over i det ufødte barn eller via modermælken til det ammende barn.

Men nu er jeg blevet helt høj (ja, jeg ved godt, at jeg er lidt underlig og nørdet…..). For nu har jeg lige læst om undersøgelser, der faktisk viser, at chlorella kan være særdeles gavnligt at tage både under graviditet og amning.

Vi ved jo, at dioxiner skader immunsystemet, øger risikoen for kræft og påvirker hormonerne i kroppen. Og en undersøgelse har faktisk vist, at ammende kvinder fik mindre dioxiner i modermælken, når de tog tilskud af chlorella. Der er også vist flere næringsstoffer (f.eks. betacaroten og lutein) i ammemælken hos kvinder, der tog chlorella.

 

Hos gravide reducerede chlorella jernmangel og for højt blodtryk. Og dyreforsøg har faktisk vist, at chlorella nedsætter transport af bly fra den gravide mor til fostret.

Hvis du gerne vil se links til undersøgelserne, finder du dem her.  Chlorella kan jo købes i helsekostbutikker mm.

Jeg kan rigtig godt lide den her:

chlorella
Chlorella til gravide

Så man kan faktisk godt sige at myten om at gravide og ammende på ingen måde må udrense – den er nu punkteret.

Jeg vil dog ikke anbefale at gravide og ammende bare kaster sig ud i hvilken som helst udrensning!!!

Men chlorella ser altså ud til at være en sikke og effektiv måde at beskytte sig selv og ikke mindst sit barn mod skadelige stoffer.

Kh Anette Straadt

Sundhedsplejerske

Plant Tissepotten i haven…..

Det kunne måske lyde som en kreativ ide fra en have-blog….

Men nu handler den her blog jo om børn, og om naturlig sundhed, og om at undgå kemi – og ikke så meget om haver. (det ved jeg nemlig ikke så meget om)

Så det er ikke helt sådan, det er tænkt.

Nej, det er bare mig, der vil dele min begejstring over BecoThings.

Du har måske tidligere læst mine indlæg om hormonforstyrrende plastik. Og kemi, der gør vores børn dummere.

Vi skal altså virkelig tænke os om, hvis vi vil give vores børn og vores miljø de bedste betingelser for fremtiden. Det er faktisk lidt skræmmende.

Så jeg bliver så glad, når der er nogen, der finder på noget godt, og smart, og lækkert 🙂

 Og det er BecoThings.

Jeg har selv tidligere købt en tissepotte til Linus. Den er bare rigtig fin. Og på Helsam messen tidligere på året, fik jeg også fornøjelsen af at se og mærke de lækre spisesæt og de flotte og sikre skamler.

Spisesættene er simpelthen så fine og passer lige til små barnehænder.

Becofeeding spisesaet pink life

Hvad er det så ellers, der er så smart?

Ja nu skal du høre, i stedet for at lave deres produkter af plastik og kemi. Så har BecoThings lavet dem af naturlige plantefibre fra bl.a. bæredygtigt bambus og risskaller. Og så har de tilsat harpiks og naturligt gummi. Tænk engang.

Så det er simpelthen 100 % sunde og giftfrie produkter!!!

Og ja – når man er færdige med at bruge produkterne, så kan man begrave dem i baghaven og så blomsterfrø i. Og i løbet af et par år, er de komposteret bort. Wow!

Det er ikke uden grund, de har vundet flere priser for deres produkter.

Jeg elsker jo at få ting leveret. Og BecoThings kan man med stor fordel købe lige her.

Naturbaby_Logo_CMYK

Hos Nature Baby som er en fantastisk net-butik der bugner af lækre naturlige og økologiske ting til mor og baby. De er virkelig søde og meget kompetente! Så handl trygt hos dem!

Jeg er nødt til lige at nævne igen, at kemi altså er noget, vi skal tage alvorligt! Vi har her i Danmark en af de førende forskere – Philippe Grandjean. Har arbejder ved Syddansk Universitet. Han har skrevet flere bøger og han er dybt bekymret for vores sundhed.

Vi har et stort ansvar for vores børns fremtid. Så lad os hjælpes ad med at vælge de sundeste og naturligste ting, til vores børn.

Tak til alle jer, som gør en indsats 🙂

 

Kærlig hilsen

Anette Straadt

Sundhedsplejerske

 

Dette indlæg er sponsoreret. Men jeg skriver kun om ting, som jeg virkelig kan stå inde for. Og som jeg gerne vil være med til at udbrede til flest muligt!

 

Økologisk billig mad – Økovejen til din dør.

Billige økologiske fødevarer, er det noget for dig?

Jeg elsker økologi og jeg elsker at spare tid og penge. Jeg elsker især økologi, fordi det er godt for mine børns sundhed og det er godt for miljøet.

Og jeg er faktisk ikke så voldsomt tosset med at spurte rund i supermarkeder.

Jeg elsker til gengæld at få bragt tingene lige til min dør. Så jeg bare skal pakke kasserne ud, når jeg har tid. I love it!

Især når varerne er økologiske og tilmeld billige! Der skal jo noget til med 3 børn i huset….

(Er du i tvivl om, hvorfor det er værd at købe økologisk? Så kan du jo læsse min blog her. Det handler bl.a. om at fremtidens børn bliver dummere…..)

Nå, men tilbage til at få enderne til at hænge sammen – både tid og økonomi.

Jeg handler om aftnen, hjemme foran min computer mens børnene sover. Og om onsdagen får jeg de lækreste økologiske og billige varer bragt ud. SKØNT!

Mit klare favorit sted er: ØKOVEJEN.

økovejen

De har bare rigtigt gode varer! Og de er bare billige! Og så har de et kæmpe udvalg f.eks. af økologiske grøntsager. Mange flere slags end du finder i supermarkedet! Og billigere.

De har f.eks. en kasse med økologisk frugt hele 5 kg. Til lige nu kun 120 kr. Det får du det altså ikke for i supermarkedet.

De har alt muligt: frugt, grønt, mel, gryn, konserves, slik, personlig pleje, ris og pasta, te og kaffe, sunde olier, glutenfrit alt muligt, nødder osv osv.

Tjek ind på Økovejen her og bestil senest søndag kl. 14. Så får du det hele bragt ud med posten på onsdag. Og du behøver ikke være hjemme, når han kommer. Bestil en gratis pakkeflex ordning ved Post Danmark. Så kan han bare stille det på trappen.

Kast dig ud i det og mærk hvilket overskud det giver, at undgå supermarkedet på vej hjem fra arbejde.

Rigtig god weekend.

Kærlig hilsen

Anette Straadt Opstrup

Sundhedsplejerske

 

Dette indlæg indeholder affiliate links.

Er det nu det værd?

De fleste børnefamilier ved godt, hvad de skal bruge pengene til.

Pasning, transport, tøj, udstyr til fritidsaktiviteter, hus, sko, varme, vand und so weiter……

Så når man står nede i supermarkedet og skal købe brød, grøntsager, kød osv. Så kan det virkelig give nogle overvejelser – kan det nu betale sig at købe økologisk???

Rigtigt mange familier synes, at økologi er en god tanke.

Det er godt at vi ikke bruger så mange sprøjtegifte i vores natur. Og det er godt at der er bedre fokus på dyrevelfærd.

Men et rugbrød er jo et rugbrød og man kan altså mætte lidt flere munde pr. 20 kr.  med et discount – ikke økologisk rugbrød, end med et økologisk rugbrød.

Så er det nu det værd? Du synes måske egentlig ikke du har råd…..

Okay – jeg må sige – sådan har jeg også haft det. I rigtigt mange år.

Men nu er bøtten vendt – jeg synes ikke jeg har råd til at lade være. Jo mere jeg lærer, jo mere kan jeg slet ikke lade være med at vælge økologisk.

Læs nu f.eks. den her artikel: Fremtidens børn bliver dummere fordi vi forgifter dem.

Det er faktisk dansk forskning. Der står også, at vi allerede nu kan måle, at mennesker har langsommere reaktionstid, end vi havde engang…..

AV – jeg synes det svier….. Og jeg tænker at rigtigt mange går rundt og tror, at myndighederne har helt styr på det….. Og at vi roligt kan købe, alt hvad der bliver solgt i butikkerne – for ellers var det jo ulovligt.

Men sådan er det desværre ikke! Læs selv artiklen.

Økologi er et af de steder, hvor du kan spare på kemikalierne. Se evt. her

Og ja – så prioriter jeg den økologiske mad – for min egen og mine børns skyld! – og køber så billigere og gerne brugt af rigtigt mange andre ting i stedet.

Jeg synes I hvert fald du skal tage stilling, så du træffer et bevidst valg om, hvad du vil prioritere.

Kærlig hilsen

Anette Straadt Opstrup

 

Er rismælk farligt?

Dagens store nyhed er, at fødevarestyrelsen fraråder at børn spiser riskiks og drikker rismælk.

Okay – lad os lige får styr på det! Jeg har brugt et par timer på at dykke ned i det, og nu skal du høre.

Ja – uorganisk arsen skal man ikke have for meget af! Det er kræftfremkaldende på sigt.

Og Ja – rismælk og riskiks indholder arsen. Det gør mange forskellige ting – men især risprodukter, fordi ris dyrkes i vand og de optager ret meget arsen via rødderne.Testresultaterne ser ud til, at det ikke gør den store forskel, om risen er dyrket økologisk eller ej.

Uorganisk arsen stammer fra grundvandet. Det ser ud til at blive dannet i det iltfrie-miljø langt nede i jorden.

(men vi foretrækker stadig at hente vandet der, frem for at bruge overflade vand, som indeholder bla. en del pesticider).

Så der er altså grund til ikke at overdrive indtagelsen af ris-produkter! Fuldkornsris indeholder desværre mere arsen end polerede ris, da det sætter sig meget i skallen.

Der skal dog forholdsvist store mængder rismad til, for at det ser ud til at have skadevirkninger. Men fordi børn er mere sårbare og også har mindre kropsvægt, er man mere bekymret for deres indtag af arsen.

Så langt så godt…..

Men nu knækker filmen så lidt for mig.

Hvorfor er det lige Rismælk og Riskiks man er ude efter? Og vel og mærke helt fraråder…

Hvad med risgrød til babyer? Risengrød? Chocopops? Kogte ris?

De bliver nemlig ikke helt frarådet. Se her. Men forældrene bliver bare anbefalet at variere grødtyperne. Ris kan ifølge styrelsen sagtens indgå i en varieret kost.

Er det fordi, der er mindre arsen i dem end i riskiks og rismælk? Nope…. Det er det ikke. Du kan se nogle testresultater her, og her, hvis du er interesseret.

Argumentet er, at det daglige glas med komælk ikke bør skiftes ud med daglig rismælk. Og at børn ikke skal have riskiks hver dag i stedet for brød.

Så de sætter altså rismælk og riskiks ind i en kontekst, som noget børn drikker og spiser i større mængder hver eneste dag. Og derfor må man hellere helt fraråde det.

Det giver altså ikke mening for mig!

Jeg er helt med på, at vi skal undgå arsen mest muligt!

Men hvorfor skal anbefalingen for rismælk og riskiks være anderledes end for risgrød osv. Jeg synes en passende anbefaling vil lyde på: brug rismælk og riskiks i begrænsede mængder.

Jeg synes faktisk argumentet for at fraråde riskiks fuldstændig er lidt morsom: “riskiks er ikke et produkt, som vi har svært ved at undvære i vores kost”.

Jeg vil jo påstå det samme om komælk, hvedemel og sukker…… Og hvor blev sundhedsargumentet lige af der? Det handler jo om kultur – ikke om sundhed.

Så forstå mig ret: jeg siger ikke, at du bare skal hælde rismælk og riskiks på dit barn i spandevis!

Arsen er ikke sundt!

Men lad nu være med at hænge det hele op på rismælk og riskiks! (Gad vide hvorfor det lige er de produkter, som mange helse-interesserede mennesker bruger, som er på skafottet?). Du er nødt til at tænke alle ris-produkter ind!

Og så kan vi jo også snakke lidt om arsen i drikkevand.

Grænseværdien for arsen i drikkevand er 5 mcg/l. Men det er ifølge forskere for højt. Det er er ca 3000 gange flere, end den grænseværdi man arbejder med for andre stoffer. Læs evt. her.

Faktisk skal en mand på 70 kg. “kun” drikke 4,2 L vand hver dag med 5 mcg arsen/L, for at have indtaget arsen nok til at man mener det er skadeligt.

(og så skal han altså ikke få arsen andre steder fra).

Og op mod 100 danske vandværker lever ikke engang op til grænseværdierne. Læs evt. her.

Jeg har set nogle mennesker i dag foreslå, at man i stedet for at give sit barn risdrik – selv laver en plantedrik f.eks. af sesamfrø som blendes med vand.

Og det kan også være en god ide. Men man skal faktisk have styr på sit vandværk, for at være sikker på, at det giver mindre arsen.

Så min konklusion er:

Igen – det her er ikke en blog jeg har skrevet for at du bare skal lade dit barn spise riskiks og drikke rismælk ad libitum.

Men jeg vil gerne have fjernet “hysteriet” omkring rismælk og riskiks. Og i stedet have en snak om, hvordan vi generelt sænker arsen-indtaget for vores børn.

Tjek evt. dit vandværk.

Varier dit barns mad.

Spis ikke ris hver dag. Spis det engang imellem.

(og skyl risene godt – det fjerner en del arsen. Kog dem i ekstra vand, så du kan hælde det overskydende vand fra)

Brug risdrik engang imellem, hvis du har lyst.

Brug riskiks engang imellem, hvis du har lyst.

Tænk over ikke at spise for mange ris-produkter i det hele taget.

 

Og lad mig gerne høre, hvad du tænker om det hele her under i kommentarerne.

Kærlig hilsen

Anette Straadt Opstrup

Sundhedsplejerske.

P.S. Du har nu mulighed for at tilmelde dig mit nyhedsbrev her ovre til højre – lige under billedet af mig.