Nye råd om mad til spædbørn

Helt nye anbefalinger for mad til spædbørn og småbørn har set dagens lys i dag.

Nye råd om, hvad børn skal spise. Og hvad de ikke skal spise…….

Sundhedsplejersker, journalister på børnemagasiner og andre, der arbejder professionelt med børn blev taget godt og grundigt på sengen her til morgen…….

Pludselig dukkede nyheden op om i diverse medier om, at der var kommet nye anbefalinger fra sundhedsstyrelsen for mad til spæd- og småbørn.

Og det sker altså ikke hver dag. Sidste gang var i 2006…..

Mødrene ringede og stillede spørgsmål – og ingen var klar til at svare….. Så der går nok lige lidt tid, inden det hele falder på plads.

Og der er faktisk kommet en del ændringer. Lad os kigge på nogle af dem:

  1. Ingen komælk de første 12 måneder. Det har intet at gøre med allergi, men det høje indhold af protein i komælk øger risikoen for overvægt hos børn. Derfor advarer man også mod skyr, ymer og ylette. I stedet skal man amme eller give modermælkserstatning.

Mine tanker: Komælk er svært at fordøje for mange små børn. Og det udmynter sig bl.a. i forstoppelse, diarre, eksem, øreproblemer mm. Så jeg synes det er rigtigt fint at komælk bliver udskudt lidt. Også fordi det måske kan være med til ændre lidt på holdningen om at komælk er livsnødvendigt….. Komælk er fint til dem, der tåler det. Og hvis det kommer fra sunde dyr. Men ikke alle tåler det lige godt.

Så er der selvfølgelig snakken om modermælkserstatning. Det mest almindelige MME er også lavet på komælk. Men der findes også produkter, hvor proteinerne er for-fordøjede, hvilket gør dem nemmere at fordøje. Og så kan man jo også få MME lavet på gedemælk fra Tyskland eller England.

Det bedste er jo at amme mest muligt til barnet er et år (og evt. længere). Og hvis bare barnet er godt i gang med at spise mad, kan barnet jo drikke vand til. Skulle amningen så stoppe, så kan man dække det ind med de vigtige næringsstoffer på andre måder. Man behøver i mine øjne ikke give MME for enhver pris. Men der kan være brug for lidt vejledning for at sikre, at barnet er dækket godt ind.

2. Ingen jerndråber. Børn får jern nok, hvis de følger anbefalingerne om lidt kød og fisk fra 6 måneder. Og de samtidig ikke får komælk, som er en meget dårlig jern-kilde.

Mine tanker: Jern er et tveægget svær. Man skal hverken have for lidt eller for meget. Jernmangel kan gå ud over immunforsvar og også adfærden. Hvis barnet spiser fint med kød og fisk, så er det ok. Men ellers er det en god idé med f.eks. et letoptageligt jernurtemix som Iron Vital. Derudover kan det være en god ide med et tilskud af KinderVital, som indeholder forskellige vitaminer bl.a. B12 som ny forskning har vist er en mangel hos danske børn. Og selvfølgelig D-vitamin.

3. Ingen tun. Både gravide og børn under 3 år frarådes at spise tun. Også tun fra dåse. der er i dag alt for mange tungmetaller i rovfisk.

Mine tanker: Jeg kunne ikke være mere enig. Den verdenskendte danske forsker Phillip Grandjean  har i årevis råbt vagt i gevær. Hans forskning har vist, at børn bliver dummere af tungmetaller. Og ifølge ham kan vi ikke være sikre på, at det er små tunfisk, der kommer i dåserne. Så lad være med at give dit barn tun. I mine øjne er der heller ingen grund til det, selvom barnet er over 3 år.

4. Gluten er ok fra før 6 mdr. Hvis man begynder på overgangskost før barnet er 6 mdr, så må man gerne give lidt glutenholdig mad. Det glutenfrie skal dog fylde mest. Professor i børneernæring Kim Fleischer Michaelsen siger: “Det er ikke den store ulykke med lidt gluten så længe barnet er fyldt 4 måneder”. Og ifølge forskningen er der ikke er videnskabelig belæg for at undgå gluten efter 4 mdr´s alderen. for at undgå cøliaki.

Mine tanker: Her er jeg helt uenig! Gluten er rigtig svært at fordøje. Og det er så vigtigt at fordøjelsen og tarmfloraen bliver bygget godt op fra starten. Ikke mindst fordi her sidder omkring 70 % af dit barns immunforsvar. Det kan godt være at “det ikke er den store ulykke” med lidt gluten for nogle børn. Men jeg vil meget hellere lave anbefalinger ud fra, hvad der gavner barnet mest. Og det gør en sund fordøjelse og tarmflora.
Cøliaki er jo langt fra den eneste måde man kan reagere på gluten. F.eks. findes den anerkendte tilstand: Non-cøliaki glutenintolerence.
Og i det hele taget er konsekvenserne af en fordøjelse ude af balance enorme. Fordi immunforsvaret bliver påvirket. Og det samme gør næringsstof optaget. Flere og flere sygdomme bliver linket sammen med et immunforsvar ude af balance og mange sygdomme også med gluten-reaktioner. Derfor: Vent med gluten til omkring 9-10 mdr. evt. længere, hvis der er kendte gluten-problematikker i familien. Når/hvis gluten introduceres, så hold godt øje med eventuelle reaktioner. Amning ser ud til at have en beskyttende effekt, hvis man introducerer nye madvarer imens man fortsat ammer. Så det kan man selvfølgelig også tage med i overvejelserne. Men start ikke for tidligt med gluten!

De her råd er nogle af de mest tydelige ændringer.Der er flere ændringer i kostrådene. Dem vil jeg følge op på senere.

Hvis du har brug for individuel rådgivning til dit barns sundhed, er du altid meget velkommen til at benytte min gratis brevkasse hos Naturli magasinet.

Bare find mit navn på listen 🙂

Du kan være anonym hvis du har lyst.

Jeg vil rigtigt gerne stille min viden til rådighed for dig.

Med venlig hilsen

Anette Straadt

Naturlig sundhedsplejerske

Jeg har prøvet…, men det virkede ikke.

Børn med snot, eksem, ondt i maven, øreproblemer, forstoppelse, diarre eller søvnproblemer er jo ikke så ualmindelige…..

Så derfor har jeg i sagens natur, i mine mere end 12 år, hvor jeg har arbejdet professionelt med børn, mødt ret mange af dem.

Og jeg har faktisk ind imellem også mødt nogle forældre, som godt har hørt om det der med, at kosten kan have en betydning.

Og ikke så sjældent støder jeg så på udsagnet: ” vi har prøvet at tage mælken væk – men det virkede ikke”.

Men så er jeg nødt til at spørge om to ting:

Nr. 1; Gjorde i det 100 %? Altså væk med al mælk, fløde, yoghurt, smør, ost, madvarer med vallepulver og laktosepulver?

Nogen oplever, at det er nok at fjerne drikkemælken. Men hvis ikke det giver de ønskede resultater, så er man altså nødt til at gøre det 100 %. Ellers er man ikke blevet en snus klogere på komælk.

Og spørgsmål nr. 2 er: Hvor længe har I prøvet?

Hvis det drejer sig om fordøjelsen – altså  ondt i maven , diarre eller forstoppelse, så kan man tit se en effekt ret hurtigt – måske efter få dage eller uger.

Hvis det er lidt længere “ude i systemet”, så kan det godt tage nogle måneder, før effekten kan ses.

Og hvis det drejer sig om adfærd som f.eks. ADHD, så tager det nogen gange halve eller hele år.

Så hav tålmodighed!

Og ja – mælkeprodukter kan også forstyrre igennem ammemælken. Så Mor kan reagere på komælk og sende antistofferne til barnet via modermælken. Og på den måde give barnet problemer.

Mange ammende har fået børn, der sover bedre og er mindre urolige, efter de selv droppede komælken.

Min oplevelse var, at Asbjørn ikke sov ret godt, mens jeg ammede. Han skreg ikke så meget, som da han begyndte på fast føde, men han sov uroligt og kun kort tid af gangen.  I bagklogskabens lys kan jeg se, at han allerede på det tidspunkt reagerede på den mælk, som jeg drak dengang.

Så det kan bestemt være værd at prøve af, hvis man ammer og har et barn, som ikke sover alt for godt eller har problemer med fordøjelsen, eksem, ørerne el. lign.

God Bededags-aften til dig og din familie!

Kærlig hilsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

Miraklet……

Læste du min blog fra i går?

Det her en nemlig en slags mini-føljeton, så det er du velkommen til lige at bruge 1 minut på (mere tager det ikke), hvis ikke du har læst den.

Så hvad skete der bagefter?

Der skete det, at jeg fik mit barn nr. 2 i 2006: Asbjørn var en sund og rask dreng. Udviklede sig som han skulle – selvfølgelig, hans mor var jo sundhedsplejerske 🙄

Asbjørn som baby
Asbjørn som lille

Men der var bare lige den hage, at han skreg og skreg hver eneste nat….. Om dagen var han OK – sov ikke så meget, men ellers OK.Men om natten skreg og skreg og skreg han.

Vi prøvede alt! Alt hvad jeg havde læst i mine bøger – og alt hvad jeg ellers kunne komme i tanke om….. Mere tryghed… Mere tydelighed…… Mere mad…….. Mere massage……. Mere kraniosakralterapi……. Mere ro……. Mere aktivitet….. You name it…..

Til sidst havde jeg tinnitus fordi jeg ikke fik sovet!

Jeg endte foran min computer på google en sen aften og skrev noget i retning af: “dreng græder hele natten”.

Og så dukkede der en artikel op af Carsten Vagn Hansen. Han fortalte om et forsøg på et Universitetshospital i Schweiz, hvor man havde haft en gruppe af børn, som græd meget om natten. Så havde man taget alle mælkeprodukter fra dem.

Og så var de holdt op!!! Altså med at græde.

Jeg var temmelig skeptisk! Men på den anden side også desperat. Så jeg besluttede mig for at prøve. Asbjørn var næsten 1 år. Men vi fjernede alle mælkeprodukter fra hans kost.

Og så skete det fantastiske. Fra dag ét (eller nat ét) holdt Asbjørn op med at græde….. Et mirakel for vores lille familie – især for Asbjørn selvfølgelig.

Det var da lige godt…… tænkte jeg. Jeg, som jo ellers i al min tid som sundhedsplejerske havde gået og anbefalet alle børn masser af mælk….

Men jeg måtte erkende, at min verden var kommet til at se anderledes ud…. Og jeg fik min fokus på, hvor stor betydning mad og livsstil har for børns sundhed.

Der er selvfølgelig sket rigtigt meget siden den første nat uden gråd fra Asbjørn. Det skal jeg nok indvi dig i også – men ikke i aften. Nu er klokken nemlig mange.

Kærlig hilsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

P.S. Du er altid meget velkommen til at besøge os i Klub Æblebørn.

Hvis det virkelig betyder noget for dig med sunde børn. Vi elsker gæster og du kan være gæst en hel måned!

Giver du dit barn tavlekridt som kalktilskud?

Jeg kunne godt lige tænke mig at vende en ting mere omkring det der med mælk.

Det handler om kalktilskud.

For hvis du giver dit barn et tilskud af kalk, er der altså et par vigtige ting du skal være obs på!

Den første ting er, at du altid skal give kalk sammen med magnesium. Magnesium er nemlig nødvendigt for en normal kalkomsætning i kroppen.

Den anden ting er formen på kalken. Den skal nemlig være letoptagelig.

De fleste kalktilskud der sælges i Danmark har kalk i en form der hedder Calciumcarbonat. Det er en uorganisk kalkform som har en meget lav optagelighed i kroppen (sådan ca. 22 %).

Og ja – det svarer faktisk til pulveriseret tavlekridt…….

En bedre form, som er bedre optagelig er Calciumcitrat. Så er der heller ikke brug for helt så store mængder som ved carbonat-formen.

Så tjek lige det kalktilskud du giver dit barn, hvilken form kalken er i (hvis ikke de skriver det, er det ikke et godt tegn!).

Og husk at der også skal være magnesium i.

Derudover er D-vitamin også super vigtigt for kalk-optagelsen. Du kan læse mere om D-vitamin i det seneste blogindlæg.

God søndag aften.

Kærlig hilsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

P.S. Du er også super velkommen på Æblebørns facebook side . Der kommer også løbende små indlæg bl.a. om ny forskning der vedrører dit barns sundhed.

P.P.S. Du er også meget velkommen til at følge Æblebørns gratis nyhedsbrev. Det finder du på www.æblebørn.dk. Hvis du tilmelder dig, modtager du en gratis guide om at booste dit barns sundhed med sunde fedtstoffer.

 

De knogler de knogler

Men Anette – hvad nu med mit barns knogler, hvis han ikke får mælk?

Så får mit barn jo ikke kalk nok – og så bliver knoglerne svage……

Jeg kan godt forstå, hvis du får den tanke. For her i vores mejeriland, er det jo den viden, vi er opflaskede med.

Men lad os kigge lidt på det.

For at få stærke knogler, skal der flere ting til:

D-vitamin

K-vitamin

Bevægelse og belastning

Kalk og magnesium i letoptagelig form

Og det er faktisk sådan, at vi her i Norden – hvor vi er nogen af dem, der drikker mest mælk – også er dem, der har mest knogleskørhed!! Så noget tyder på, at kalk alene i hvert fald ikke er tilstrækkeligt. Mange steder i verden drikker man slet ikke komælk! Og har alligevel fine knogler.

Selvfølgelig har vi brug for noget kalk. Det kan vi få mange stedet fra.

Sesamfrø, mandler, hørfrø, hasselnødder, figner, kikærter, tang, squash, grønkål, brændenælder, persillerod, sojabønner og mange andre indeholder mere kalk pr 100 g. end mælk gør.

Og skulle du være i tvivl om dit barn få r nok kalk, ja så kan du give et tilskud af kalk/magnesium f.eks. som en tyggetablet.

Men husk selvfølgelig også D-vitamin og K-vitamin og bevægelse. K-vitamin kan man få i en multivitamin. D-vitamin skal der noget mere til af.

Det tror jeg jeg skriver om i næste akt :).

Kærlig hilsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

Hvad skal jeg give i stedet for komælk?

Egentlig skal du ikke give noget……

For komælk er sådan set ikke nødvendigt.

Du skal give dit barn en sund og varieret kost med grøntsager, fuldkorn, sunde fedtstoffer og lidt sunde proteiner.

Og som drikkevarer: vand, urtete, grøntsagsjuice.

Hvis I så synes, at I har brug for noget hvidt og flydende – så findes der jo mange typer plantemælk som f.eks. rismælk, sojamælk, havremælk, mandelmælk osv.

plantemælk

Der er ikke nogen af dem, der svarer til komælk i indholdet af vitaminer og mineraler. Så det handler på ingen måde om at skifte ½ L. komælk om dagen ud med ½ L. sojamælk. Og man må under igen omstændigheder bruge dem som alternativer til modermælkserstatning.

Men de er rigtigt fine som flydende hvide væsker f.eks. i sovsen, på jordbærerne, i smoothien osv.

Du kan også få soja-yoghurt, risfløde, sojafløde, tofu-ost og alle mulige andre muligheder for at servere noget, der svarer til tilsvarende mælkeprodukter.

Mange kan købes i supermarkedet og resten i helsekosten eller på internettet.

Det bedste er at variere de forskellige typer. Rismælk er en meget hurtig kulhydrat, som ikke er god for blodsukkeret. Det indeholder også små mægnder arsen. Sojamælk indeholder nogle plante-østrogener, som man heller ikke skal overdrive.

Så brug dem varieret og find dine favoritter til forskellige anledninger.

Hvis dit barn ikke er super god til at spise grønne grøntsager og sesamfrø, mandler og andre kalkholdige madvarer, så kan du give et tilskud af kalk/magnesium for at være sikker på, at dit barn får nok.

Hvis dit barn har brug masser af næring og måske er vandt til at drikke sødmælk, så husk at være ekstra opmærksom på sunde fedtstoffer i maden. Især koldpresset kokosolie og hørfrøolie og hampefrøolie er gode olier til børn.

De to sidste tåler ikke opvarmning, så de skal først i maden, når den har spisetemperatur.

God fornøjelsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

I gamle dage…..

Jeg skal nok vende tilbage til det med alternativerne til komælk.

Men lad mig lige fange den her bold først…..

I gamle dage……. Da drak man masser af komælk. Og der var der ikke nær så mange børn med øreproblemer og eksem. Så det kan jo ikke hænge sammen, vel?

Jo det kan det faktisk alligevel godt.

Forklaringen er ikke nødvendigvis simpel, men nok afhængig af flere ting. Noget af det, der betyder en del er:

I gamle dage drak børn stalddørsmælk. Det vil sige mælk, der ikke var homogeniseret eller pasteuriseret.

Homogeniseringen betyder, at man slår fedt-partiklerne i mælken i stykker, så de bliver så små, så kroppen ikke længere genkender dem som almindelig mad. Det er i dag muligt at købe ikke-homogeniseret mælk – bl.a. fra Naturmælk.

Pasteurisering betyder opvarmning af mælken, for at slå evt. skadelige bakterier ihjel. Men samtidig ødelægger man en hel del enzymer i mælken, som hjælper med til fordøjelsesprocesserne. Det er ikke tilladt at sælge mælk i butikkerne i Danmark, som ikke er pasteuriseret. Men nogle økologiske landmænd sælger mælk fra staldøren.

Et tysk forsøg viste, at en del af en gruppe børn med mælkeallergi godt kunne tåle mælk, når der var økologisk, ikke homogeniseret og ikke pasteuriseret.Det er jo interessant………

En anden forskel på nu og i gamle dage er, at børns fordøjelse er blevet mere sårbar, fordi de spiser flere raffinerede produkter og flere tilsætningsstoffer.

Og de får færre naturligt tilførte gavnlige bakterier fra surkål, jorden, naturen, dyr og hinanden.

For nogle børn i dag, vil det faktisk altså ikke være nødvendigt at fjerne mælken helt fra kosten, hvis man vil af med snot, eksem og øreproblemer. Det vil være nok at skifte til en ikke-homogeniseret mælk eller evt. en. stalddørsmælk.

Men for en del børn vil det stadig være nødvendigt i en periode at holde helt mælkefri for at give fordøjelsen en pause. Så kan det være, at det kan genindføres senere  – måske i mindre mængder.

Ha en smuk søndag.

Kærlig hilsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

 

Giv mig en test

Jeg lovede jo at følge op på den sidste blog om mælk.

Hvad gør du, hvis du har en mistanke om, at dit barn måske ikke tåler komælk særlig godt? (F:eks. hvis dit barn har eksem, snot, øreproblemer, dårligt immunforsvar, forstoppelse, diarre, uro eller andet…)

Du gør følgende:  Du udelukker alle komælksprodukter fra dit barns kost i en periode.

Jamen, kan jeg ikke få det testet på en eller anden måde, tænker du måske??

Problemet er, at ingen test kan give dig et 100 % svar.

En blodprøve hos lægen tjekker for en klassisk mælkeallergi med IgE antistoffer.

En anden blodprøve tjekker for, om kroppen producerer laktase, der skal bruges for at spalte mælkesukkeret laktose.

En priktest tjekker for histaminreaktion.

På en privatklinik kan du få taget blodprøver der tjekker for IgG antistoffer mod mælk.

Du kan også blive testet af en kinesiolog, auriculoterapeut eller en Vegatester.

Men ingen af disse teste dækker det hele…… Så har du f.eks. været hos lægen og få taget blodprøve eller priktest. Så har du stadig ikke hele svaret!

Den mest dækkende “prøve” af dem alle er altså udelukkelsesmetoden! Den kræver ingen blodprøver eller andet. Men den kræver, at du tager beslutningen. Og det kan faktisk være noget nær det sværeste!!

Måske fordi vi i så meget vanemennesker…..

Og nok også fordi vi ikke bryder os om at stikke udenfor og være dem, der har et barn, som ikke kan spise det samme som de andre……

Men det er slet slet ikke så svært. Beslutningen er altså den sværeste! Når først man er i gang, finder man ud af, at der findes erstatninger til stort set alle mælkeprodukter. Ingen behøver på nogen måde føle sig snydt eller føle afsavn.

Det kan jeg jo fortælle dig lidt mere om i næste afsnit……

Kærlig hilsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

En kamel i haven.

Hvad er det, med det der komælk…..?

Er det uundværligt? Er det giftigt?

Jeg har lovet at skrive noget om mælk, så det vil jeg gøre – nok over flere dage.

Uundværligt er det under ingen omstændigheder. Hvis menneskeracen var afhængig af en enkelt fødevare, så tror jeg vi var uddøde for længst.

Giftigt er det jo som sådan heller ikke. Men mange – især børn – har nogle problematikker som opstår, fordi de ikke tåler mælk særlig godt. Ikke som en klassisk mælkeallergi, men som forsinket reaktion, der kan give sig udtryk som: eksem, snot, øreproblemer, forstoppelse, diarre, dårligt immunforsvar, mm.

Faktisk er det lidt pudsigt at mange andre typer af mælk er noget nemmere for menneskes fordøjelse end netop komælk.

Hoppemælk bliver brugt til nyfødte på tyske holistiske sygehuse. Og også gedemælk og kamelmælk er nemmere at fordøje end komælk.

Men hopper, geder og kameler giver ikke nær så stor et mælkeudbytte som en ko. Så det er nok en del af forklaringen på, hvorfor koen har fået overtaget.

Nu er det jo ikke lige sikkert at du har en kamel stående i haven, så i morgen vil jeg blogge lidt om, hvad man kan gøre i stedet for, hvis man har en mistanke om, at ens barn ikke tåler komælk særlig godt.

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske

 

Dit barn får ikke nok…….

Den mad, du giver dit barn duer ikke!!

Dit barn bliver ikke dækket ordentligt ind med den måde, I har valgt at spise på!

AV – den gør ondt  🙁

Især hvis den bliver serveret af læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker.

Og man oven i købet er førstegangs forældre til en lille pige, som lige fra starten var lidt lille og havde en sart mave.

Sådan en familie har kontaktet mig i sidste uge.

De skriver bl.a. sådan her:

“Vi skriver til dig om hjælp, fordi vi er meget i tvivl og op imod det danske sygehus væsen. 

Mangler råd og ballast til at vide om vi er på sikker grund. 

 Vi føler os så meget splittet og revet over, for at gøre det bedste for vores datter  og bliver indimellem usikker, når autoriteten sætter sig op imod den overbevisning som vi har. “

De giver ikke deres datter komælksprodukter og gluten. Fordi de selv har oplevet, at det giver dem fordøjelsesproblemer mm.

De føler sig hele tiden nødsaget til at forsvare deres valg! Når læger og sundhedsplejersker bliver ved med at sige til dem, at et lille barn har brug for komælk og gluten!

De siger forøvrigt også til dem, at de skal give deres datter laktulose på fast basis. (læs evt. mit blog indlæg her om det) .

Jeg er helt uenig i, at komælk og gluten er livsnødvendigt for børn (og voksne). Hvis menneskeracen var så sårbar, at den var afhængig af helt bestemte fødevarer – så var vi uddøde for længst!

Min Æbledreng Linus for knap 2 år siden.

(Linus og jeg for knap et år siden. Min super sunde dreng, som stort det ikke har fået komælk, fordi  vi i familien har tendens til at få dårlig mave af det.).

Komælk indeholder ikke noget, som vi ikke kan få andre steder fra! Og gluten da slet ikke. Komælk er fint, hvis man kan tåle det og kan lide det – men det er på ingen måde nødvendigt.

Den lille pige bliver forøvrigt også stadig ammet. Så hun har slet ikke nogen problemer. Og selvom hun ikke blev ammet, så kunne hun sagtens dækkes ind med næringsstoffer alligevel.

Jeg synes det er virkelig ærgeligt, at sådan en familie får unødige bekymringer i rygsækken fra lægerne- i stedet for en kompetent vejledning i, hvad de skal være opmærksomme på ved en gluten og mælkefri kost.

Men jeg er super glad for at de har fundet mig. Og at jeg nu har muligheden for at vejlede dem og give dem redskaberne til at sørge godt for deres datter, samtidig med at de kan få ro i sindet.

I love my job 😀

 (P.S. – jeg har fået en facebook knap øverst på siden. Jeg vil blive super glad, hvis du har lyst til at dele.)

Kærlig hilsen

Anette Opstrup

Sundhedsplejerske.